06/01/2026 0 Kommentarer
Lanternegang ved kirken og åen - for hele familien
Lanternegang ved kirken og åen - for hele familien

Familiearrangement: Lanternegang ved kirken og åen lørdag den 31. januar
kl. 15.00
Vi mødes i sognesalen, hvor vi hver især laver vores egen lanterne. Vi sørger for materialerne, og arrangementet er Gratis. Vi skal lære et par lanternesange alt imens vi fremstiller lanternerne, og når sulten melder sig, er der friskbagte boller, og rød saftevand. Der vil være kaffe til mor og far, og skulle du have nogle bedsteforældre der gerne vil med, er de hjertelig velkomne.
Når vores lanterner er færdige, får alle et lys i sin lanterne, vi går derefter i samlet flok rundt i den gamle del af Odense, med vores lanterner, i mørkets frembrud. Vi går op ad Nedergade, videre ned til Åen, forbi H.C. Andersens mors vaskeplads, op ad Påskestræde, videre op mod Overgade, og tilbage til Vor Frue kirke, hvor arrangementet slutter.
Vi glæder os til at se jer til Lanternegang ved mørkets frembrud.
Tilmelding: Der er ikke tilmelding til dette arrangement. Mød blot op og få en hyggelig eftermiddag.
Kommentarer