
16/07/2025 0 Kommentarer
Foredragsaften med Sarah Linder
Foredragsaften med Sarah Linder

Foredragsaftener om Håb
Der er masser af begivenheder i livet og verden, der kan gøre os modløse og triste, så der er i høj grad brug for at tale håbet op. Derfor har vi inviteret tre gode foredragsholdere til at komme i efteråret med hver deres perspektiv på håb. I pausen bydes der på en forfriskning.
Pris : 60 kr. pr. foredrag eller 150 kr. for alle tre.
Sarah Lindner, tirsdag den 30. september kl. 19-21: Political is Personal - Kvindernes stemmer i Israel-Palæstina.
Sarah Arnd Linder er dansk og har boet i Israel i 17 år, uddannet BA i Conflict Resolution og International Affairs fra IDC og MA i Mellemøsthistorie fra Tel Aviv Universitet.
Hun har grundlagt Political is Personal – PiP - et initiativ baseret på interviews foretaget med israelske jødiske og palæstinensiske kvinder, der frit fortæller, hvorledes den politiske situation i området har påvirket deres liv.
I foredraget vil Sarah Lindner fortælle, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på kvindernes stemmer i konflikten – på en ufiltreret, ærlig og nuanceret måde. Hun tager eksempler med på de fortællinger, der er blevet udgivet af PiP indtil nu – som portrætterer konflikten i kvindernes egne ord.
Kommentarer