Valentinsgudstjeneste
Lørdag den 11. februar kl. 12.30
På denne lørdag afholder vi et Valentin-arrangement i Vor Frue Kirke og sognehus. Valentinsdag ligger midt i februar, og det har noget at gøre med kærlighed mellem mennesker.
Det vil vi gerne gøre noget ud af. Vi får nogle konfirmander til at læse noget kærlighedspoesi op for os, og vi synger nogle gode salmer.
Vi vil da enormt gerne se konfirmanderne i konfirmationskirken sammen med forældre og søskende til en kort gudstjeneste og efter det et mindre traktement i sognehussalen.
Alle er velkomne.
Ove Lindberg-Larsen
Fremtidens ældrepleje – oplæg ved Jane Jegind
Eftermiddagsmøde onsdag 22. februar kl. 14.00
Sted: Vor Frue Kirkes sognehus
Rådmand Jane Jegind besøger Vor Frue Kirke. Temaet er: ”fremtidens ældrepleje”.
Denne eftermiddag vil rådmand Jane Jegind fortælle om sit arbejde i Odense kommunes ældre- og handicapforvaltning. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål.